Frokostjazz med Elastic Ensemble

14 musikere fra Polen, Estland, Letland, Litauen, Irland, Malta og Danmark præsenterer original musik af medlemmerne og bandleder Kenneth Dahl Knudsen.

Beskrivelse

Oplev skønheden og kraften i musik som en levende, åndende enhed med Elastic Ensemble. 14 musikere fra Polen, Estland, Letland, Litauen, Irland, Malta og Danmark præsenterer original musik af medlemmerne og bandleder Kenneth Dahl Knudsen.

Kan man skabe ny musik på stedet og stadigvæk beholde essensen af en komposition? Kan vi lade dynamikken i musikken være spontan, selvom 14 mennesker skal agere samtidig? JA, og så meget mere, siger Elastic Ensemble!

Denne unikke koncert inkluderer et stort ensemble af musikere, der sammen vil skabe en blanding af omhyggeligt planlagte præstationer og frie og vilde improvisationer, der ebber og flyder som havet. Musikken er inspireret af den kulturelle arv som det internationale ensemble er farvet af samtidig med at den trækker dybe spor tilbage til Kenny Wheeler, Duke Ellington, Charles Mingus og Maria Schneiders orkestre m.fl.

Bandet tager i 2024 på Europa-turné, og indspiller desuden debut plade i juni måned.

Elastic Ensemble er et samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i Aalborg ledet af Kenneth Dahl Knudsen.

 

Frokostsandwich (mulighed for tilkøb)

Du har til denne koncert mulighed for at tilkøbe en sandwich, du kan nyde i pausen.
Servering af sandwich foregår på Fermatens 1. sal i pausen mellem 1. og 2. set af koncerten. Medbring blot din billet, som skal scannes, og så modtager du din sandwich.

Vælg mellem to lækre sandwiches:

  • Kylling & bacon
  • Æg & rejer

Prisen er 55 kr.

 

Kan jeg bliver siddende på 1. sal og høre anden del af koncerten?
Nej – Efter pausen, hvor du har spist din sandwich, vil vi bede dig om at gå tilbage i salen.

Hvordan gør jeg?
Du lægger først din koncertbillet i kurven, hvorefter du får mulighed for at vælge sandwich som tilkøb.
Du skal medbringe din billet for køb af sandwich, da billetten skal scannes i baren.

Obs!
Sandwich tilkøb er kun muligt ved frokostkoncerter og kan ikke købes ved indgangen på selve koncertdagen.
Online salg af sandwich slutter fredag, dagen før koncerten kl. 10.00