MOORJAZZ Festival 2023

Første navn: OTOOTO / Midt- og Vestjyllands mest ambitiøse jazzfestival.

Beskrivelse

Jazz-elskere! Det er tid. MOORJAZZ Festival er endnu engang klar til at blæse taget af Fermaten med en episk jazzfestival, der vækker dine sanser og får kroppen til at swinge.

Med et ambitiøst program er vi klar til at tilfredsstille selv den mest kræsne jazzkender og nybegynderen, som måske først lige har dyppet tæerne i jazz-bassinet. Vi har nemlig samlet et stjernespækket line up bestående af nogle af landet allerbedste jazzmusikere, der vil fremføre alt fra klassiske kompositioner til nyt og eksperimenterende materiale.

Festivalen vil strække sig over hele dagen fra 12-24, og musikken vil brede sig fra flere spændende scener på og omkring spillestedet. Forvent høj kvalitet og forvent overraskelser.

Vi vil i løbet af året løfte sløret for artisterne, men vi kan allerede nu sætte første navn på plakaten, nemlig det danske fremadstormende band OTOOTO.

Vi mener, at jazz skal være for alle. Derfor er priserne også helt utroligt rimelige, og du kan allerede nu sikre dig din billet, som kun koster 225 kroner. Det er lige knap 19 kroner i timen for dansk jazz i verdensklasse.

Er du barn eller ung under 25 koster billetten kun 75 kroner. Husk, at du skal kunne fremvise ID.

Vi glæder os til at tage imod jer til Midt- og Vestjyllands mest ambitiøse jazzfestival.

 

OTOOTO

OTOOTO (Lyd Lyd på Japansk) er det nyeste skud på stammen i dansk jazz i international klasse. Siden bandet blev dannet i 2019 har de høstet anderkendelse fra radiostationer og anmeldere, og allerede i november 2020 kunne de se tilbage på et år med et utal af koncerter og tre single udgivelser. Lyden af OTOOTO er defineret af Wallace og Dues lyriske og lette melodier parret med en karakteristisk lyd af den legendariske vintage synthesizer Juno 60. Tilføj et stærkt Neo-Soul/R&B groove og rammerne er dannet. Sangende fylder lytteren med en følelse af håb og glæde imens musikken udfolder sig på en harmonisk og legende måde.

Videoer