MOORJAZZ Festival

Koncertpakke: Tre koncerter på Fermaten

MOORJAZZ Festival

Beskrivelse

MOORJAZZ Festival – Koncerter på Fermaten, Herning – Fredag d. 6. november & 7. november 2020

De kunder, der havde købt billet til Moorjazz Festival på HH Herning, er blevet kontaktet på mail. Mailen kan dog være havnet i spam-filteret.

Opdatering ift. Corona: Alle koncerter afholdes som udgangspunkt. Hvis der skulle ske ændringer, meddeles det både på mail til alle billetkøbere, her på hjemmesiden og på Facebook-begivenheden.

De opdaterede retningslinjer kan desuden læses her: https://fermaten.dk/covid-19/

Mere end nogensinde trænger vi til live-musik. Men 2020 er et anderledes år end mange andre. Covid-19 har skabt en mærkelig ramme for hverdagen og ikke mindst de kulturelle oplevelser. Men folkene bag festivalen lader sig ikke slå ud. De vil skabe rige musikoplevelser, selvom de skal indordne sig og rette ind efter alle corona-retningslinjerne.

Den 7. november skulle Moorjazz Festival have været afholdt i sine vante rammer på HH Herning (tidl. Herning Højskole), men arrangørerne, Swinging Europe og Fermaten blev nødt til at gentænke festivalen.

Derfor bliver koncerterne i år spredt ud i tidsrummer 29. oktober til 8. november og på forskellige lokationer, hvor afstandskrav, håndsprit og sikkerhed går hånd i hånd med jazzede rytmer og melodiske oplevelser. Således vil publikum både kunne opleve jazz på Herning Bibliotek, HEART, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Gullestrup Kirke og Fermaten.

I år kan billetterne til koncerterne købes enkeltvis, men på denne side kan du købe en samlet billetpakke til de tre koncerter på Fermaten:

 

Koncertpakke: Tre koncerter på Fermaten

Bremer/McCoy, Fermaten, 6. november kl. 21.00

Foruden at være en af de senere års største danske jazz-succeser, spiller duoen ordløs musik, som alligevel siger uforklarligt meget. Jonathan Bremer og Morten McCoy spiller musik, som er inspireret af både roots-reggaemusikken med afrikanske rødder og et melankolsk, nordisk tonesprog. De gør lytterne opmærksomme på, hvor stor indflydelse musik kan have på sindet, fantasien og følelserne.

Kira Skov, Fermaten, 7. november kl. 15.00

For ni år siden lavede Kira Skov Billie Holiday hyldest-albummet ”Memories Of Days Gone By”, som siden er blevet en moderne dansk jazzklassiker. Nu har hun atter samlet bandet og er klar til at give en uafrystelig stærk jazzoplevelse. Publikum kan således glæde sig til, at en af jazzens allerstørste stemmer bliver fortolket med sjæl, hjerte og nærvær af en af de største danske stemmer på den danske musikscene.

Ibrahim Electric, Fermaten, 7. november kl. 21.00

Den fandenivoldske danske trio Ibrahim Electric har i løbet af de senere år markeret sig som et af de mest originale og populære nye orkestre på den europæiske musikscene. Deres energiske, udadvendte og til tider provokerende musik har henrykket folk overalt, og nu gør de det på Moor Jazz Festival.

 

Ønsker du at købe billet til en enkelt af koncerterne på Fermaten?

Hvis du ønsker at købe billet til en enkelt af koncerterne, der afholdes på Fermaten, kan du også det.

Bremer/McCoy, Fermaten, 6. november kl. 21.00

Køb din billet her.

Kira Skov, Fermaten, 7. november kl. 15.00

Køb din billet her.

Ibrahim Electric, Fermaten, 7. november kl. 21.00

Køb din billet her.

 

Festivalens øvrige koncerter

MOORJAZZ Festival byder ikke kun på koncerter på Fermaten. Musikken spredes ud til forskellige lokationer i byen. De øvrige koncerter, du kan opleve er:

 

Kosmos, koncert på Herning Bibliotek, torsdag den 29. oktober kl. 16.00

Koncerten er gratis, men kræver tilmelding.

Tilmelding sker via linket på denne side.

 

Hvalfugl, koncert på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, torsdag den 5. november kl. 17.00

Pris: 50 kr.

Du kan købe din billet her.

 

Gustaf Ljunggren / Emil de Wall & Midtvest Pigekor, søndag den 8. november kl. 15.00

Pris: 50 kr.

Du kan købe din billet her.

 

(Siden opdateres løbende)

Videoer