Koncertløftet og LMS-koncerter

Fermaten er medstifter af Koncertløftet, en stor national indsats, som sikrer, at børn får lov til at opleve musikken.

Statens Kunstfond og den brede viftede af involverede, statsstøttede musikinstitutioner er fast besluttede på, at alle danske børn mindst én gang om året skal opleve en god koncert. Det lover vi hinanden. Det gør vi fordi, vi vil være med til at formidle fantastiske musikoplevelser til alle, og fordi koncerterne giver børnene et musikalsk løft.

Hvorfor er det så vigtigt? Det beskriver Levende Musik i Skolen meget godt:

”Musik skaber relationer, fællesskab og nærhed og bringer os dermed tættere på hinanden. Professionelle koncertoplevelser i regi af skolerne giver desuden inspiration og motivation til at bruge musikkens rum, fordi de demonstrerer, hvordan man kan tilføre en kunstnerisk dimension til skolens læringsrum. Dermed er de med til at nuancere oplevelser, udtryk og læring, ligesom de afføder øget trivsel blandt børnene. De mange partnere, der står bag Koncertløftet, er med til at sikre den højeste kvalitet og en imponerende bredde i de musikalske udtryksformer, der præsenteres.”

 

Koncerterne i denne sammenhæng er kendetegnet ved:

  • Høj kunstnerisk og formidlingsmæssig kvalitet.
  • Samlet set byder de på genremæssig bredde gennem skoletiden.
  • Koncerterne udvider elevernes musikalske horisonter og tilskynder til aktiv deltagelse i musiklivet som koncertforbrugere og musikudøvere.
  • Koncerterne er relevante for skolernes undervisning.
  • De skaber en kobling mellem den digitale verden og koncertoplevelserne
  • Koncerterne er relevante for skolernes undervisning.
  • De skaber en kobling mellem den digitale verden og koncertoplevelserne.

 

På Fermaten har vi de seneste år blandt andet haft LMS-koncerter med:

  • Defecto
  • HipSomHap
  • Jakob D’s Maskinpark
  • Jeppe & Jazzhyænerne
  • Mike Andersen/Jens Kristian Dam
  • MoonBee + The Astronauts
  • Niels Lan Doky
  • Phønix & SangKa
  • Sisters of Jazz

 

Disse står bag Koncertløftet: