MIMER

MIMER er et kulturaftaleprojekt under ledelse af Fermaten, som løber i perioden 2025-2028. Kulturaftalen er en del af kultursamarbejdet som er et tværkommunalt forpligtende samarbejde mellem kulturinstitutioner i 8 midt- og vestjyske kommuner. I MIMER er der bekræftede partnere fra Ikast-Brande, Ringkøbing og Varde kommune, og konstruktiv dialog om samarbejder med flere aktører i både Holstebro, Struer og Skive kommune.

Projektet går ud på at ansætte en ressourceperson i hver kommune, og at disse personer så mødes i et fast rul, samt at de udvikler og fastholder en række aktiviteter for udøvende musikere og aktører i kommunerne. Formålet er at skabe mere trafik og netværk på tværs af kommunegrænserne, hvilket er en nødvendighed når man har en geografisk placering som Fermaten og de øvrige partnere har.